KRANIO-SAKRAL TERAPI

HVAD ER KRANIO-SAKRAL TERAPI OG HVORDAN VIRKER DET?

Kranio-Sakral terapi er en blid og nænsom behandlingsform med dybtgående virkning på krop og psyke.

Behandlingen søger at afbalancerer og korrigerer dysfunktioner i centralnervesystemet samt forbedre både blodet og hjernevæskens cirkulation.

Således stimuleres ”inviteres” kroppens egen selvhelbredende evne til at træde i funktion igen.

Kranio-Skralterapi er en del af osteopatien og tager udgangspunkt i den kranio-sakrale puls. Denne puls, også kaldet livets puls, er den rytme hvormed hjernevæsken (cerebrospinalvæsken) pumpes rundt omkring hjerne og rygmarv. Kranio-Sakral pulsen skal være rytmisk og symmetrisk for at hjerne og nervesystem fungerer optimalt.

Problemer i kst-systemet kan stamme helt tilbage fra fødselen, en ulykke eller slag på hoved, ryg eller haleben. Dårlig kropsholdning kan ligeledes gennem tid skabe dysfunktion i kst-systemet

Disse dysfunktioner skaber bla. fysiske, følelsesmæssige og/eller koncentrationsmæssige problemer mm., som med få behandlinger kan afhjælpes ved at afbalancere kst-systemet.

KONTAKT INFO
HVAD ER KRANIO-SAKRAL TERAPI ISÆR VELEGNET TIL?
  • Hovedpine/migræne
  • Sress og stressrelaterede symptomer
  • Hjernerystelse & piskesmæld
  • Nakke-,ryg- og bækkenproblemer/smerter
  • Fødselsskader
  • Kolik
  • Indlæring og koncentrations problemer
  • Adfærds problemer
  • Hormonforstyrrelser
  • Muskelspændinger og smerter
  • Føleforstyrrelser
  • Efterbehandling efter operationer mm

.

HVORDAN FOREGÅR BEHANDLINGEN?

Behandlingen foregår påklædt, liggende afslappet og behageligt på en briks. Med flor lette tryk på hoved, nakke, ryg og korsben frigøres eventuelle spændinger mellem knogler. Hjernehinder samt membraner afspændes, således at cirkulationen af blod og hjernevæske optimeres. Klienten oplever ofte en dyb form for afspænding, en nærmest meditativ søvn hvor man samtidig er fuldt bevidst. Terapeuten er i kontakt med egen stilhed og søger at møde klienten der spænding er. Når dette møde opstå kan kroppen frigøre spændingen ofte blot ved at blive mødt. Efter forløst spænding eller korrektion følger funktion – når kroppen er rede.

HVAD BESTÅR KRANIO-SAKRAL SYSTEMET AF?

Knoglerne i kraniet, ansigtet og korsbenet (sacrum). De kraftige membraner der støtter og holder hjernen og rygmarvens nerver på plads, samt hjerne væsken der cirkulerer omkring hjernen og ned gennem rygsøjlen. Denne væske (cerebrospinal væsken) er nødvendig for at hjernecellerne får næring tilført og udskillelse af affaldsstoffer kan ske. Væsken har også en støddæmpende og beskyttende virkning på hjernen.

HVOR STAMMER BEHANDLINGEN FRA?

KST blev opfundet af en amerikansk læge, William Sutherland, tidligt i forrige århundrede. Hurtigt blev det en del af lægeuddannelsen i de osteopatiske skoler. Med årene er disse teknikker blevet brugt mindre og mindre. Det kunne ikke betale sig at afsætte så lang tid til en KST behandling. Medicin og opperationer vandt frem. Stanley Rosenberg var den første fra Danmark, som lærte teknikkerne i USA og begyndte at behandle klienter i 1986. Siden har det bredt sig og der er en stigende interesse både blandt folk som ønsker behandling og fra terapeuter der ønsker at lære teknikkerne.