KRANIO SAKRAL TERAPI TIL SMÅ BØRN OG BABYER
Det er ikke kun voksne og unge, der kan have glæde af kranio sakral terapi. Faktisk kan behandlingen afhjælpe mange almindelige symptomer og ubalancer hos små børn og babyer. Jeg tilbyder derfor kranio sakral terapi til din baby eller dit barn i min klinik Helsingør, hvor den blide behandlingsform effektivt afhjælper individuelle problemer.
HVORFOR OVERHOVEDET BEHANDLE BØRN, ER DE IKKE FULDENDTE FRA FØDSLEN AF?.
I nogle tilfælde er det åbenlyst, at behandling vil være gavnligt for barnet eller ligefrem nødvendigt. Ligeledes kan vrid og dermed dysfunktioner resultere i en foretrukken side at have hovedet til samt ubehag ved at ligge på maven. Senere som barnet vokser til, kan dette i svære tilfælde vise sig bl.a. som motoriske og sproglige problemer, bare for at nævne nogle af mange udfordringer.
Men hvad med børn generelt? Kan de have glæde af behandling? Svaret er ja! For faktisk kan kranio sakral
terapi til baby og småbørn hjælpe både fysisk og mentalt.
Selvom det at fødes er det naturligste i verden, kan der nemt opstå fysiske skævheder og vrid af det bløde kranie og rygsøjlen undervejs. Nyfødte og små børn er mere bruskagtige i skelettet og dermed ”modelerbare”. Der kan således ved fødslen eksempelvis opstå afklemning af nerven til fordøjelsessystemet. Symptomer kan da være gylpning, ubehag efter måltider, generel anspændthed og/eller svært ved at komme af med afføring.
SYMPTOMER OG UBALANCER HOS HELT SMÅ BØRN:
- Urolige og vanskeligt at stille tilfredse babyer
- Kolik og fordøjelsesproblemer
- Foretrukken side at have hovedet til
- Sutte og gylpeproblemer
- Søvnproblemer
- Fladt/skævt baghoved
- Motorisk udvikling
Fødslen kan af og til forårsage, at børn ”låser” i deres nervesystem. De vil da enten virke meget urolige, anspændte og have svært ved at holde øjenkontakt (fysisk stressede), eller de vil være usædvanligt stille og nemme/passive babyer. Dette er mindst lige så vigtigt at være opmærksom på. Disse babyer har ”trukket” sig”, idet fødslen har forårsaget chok i deres nervesystem.
KRANIO SAKRAL TERAPI TIL DIN BABY
En stor del af fødselstraumet bearbejdes heldigvis gennem den nære kontakt mellem mor og barn, men i visse tilfælde er det ikke tilstrækkelig. I den situation vil behandlinger med kranio sakral terapi til din baby afbalancere nervesystemet, så balancen genfindes.
KST-behandling retter sig ikke kun mod nervesystem, men også det fine bløde skelet og kranie. Således kan skævheder komme på plads og kraniet genfinde den form, det skal være i.
SÅDAN FOREGÅR EN BEHANDLING
For at du som forældre er tryg ved, at jeg bruger kranio sakral terapi på din baby, er det vigtigt for mig, at du ved, hvordan behandlingen forløber. Derfor informerer jeg altid grundigt om dette, inden behandlingen går i gang.
Grundlæggende består behandlingen i, at jeg holder og trykker ganske blidt forskellige steder på barnets kranie, ryg og bækken. Barnet kan både behandles på briksen eller i armene hos mor eller far. Det vigtigste er at barnet er tilpas. Den lille vil opleve det afslappende og dejligt.
Billedligt talt fødes barnet på ny – nu udenfor livmoderen.
KONTAKT INFO
- Tlf: 2612 4666
- Mail: karinsulsbruck@mail.dk